Opråb!

Nyt bestyrelsesmedlem til kassererposten

Vi mangler en ny kasserer efter årsmødet ultimo februar 2012, så har du mod på at støtte Orion og dermed dit barns mulighed for at vedblive at være spejder på Østerbro – så er du måske vores kommende kasserer. Orion gruppe kan ikke fungere uden en kasserer.

Dine kvalifikationer

Kassererposten kræver ikke, at du er uddannet økonom eller lignende, men lidt flair for tal skader ikke.Smile 

Det Danske Spejderkorps har et webbaseret bogføringssystem med masser af vejledning og introkursus, ligesom vores afgående kasserer selvfølgelig stiller op med råd og vejledning.

Som kasserer bliver du en del af bestyrelsen med ansvar for betaling af regninger, refundering af udlæg, udarbejdelse af regnskab med tilhørende bogføring samt tilskudsansøgning til kommunen.

Gruppen kan ikke leve uden nye forældre, der stille op til bestyrelsen og derfor opfordrer vi, i den nuværende bestyrelse, til at du stiller op. Det er rigtig hyggeligt og du får en unik mulighed for at lære gruppen bedre at kende. Skulle du have nogle spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte Lisbeth (gruppeleder) på 2877 5287 /  Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. eller vores nuværende kasserer Lotte på 3555 4235 /  Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Vi glæder os til at høre fra dig,
Gruppelederne Signe og Lisbeth

 

Arbejdsdag i Kattehale Søndag den 11. marts

 

Hjælp med at vedligeholde vores hytte ’Kattehale’, hvor alle i gruppen er på tur mindst to gange om året. Der er mange forskellige arbejdsopgaver lige fra rengøring og vinduespudsning til bygning af nye senge i soverummet samt opsavning og hugning af brænde. Så der er noget alle kan gå i sving med. Husk madpakke til frokost, vi sørger for kaffe og kage.

Det er Søndag den 11. marts fra 10.00 til 16.00, Kattehalevej 32 B, 3450 Allerød.

Skriv dig på sedlen i lokalet.

 

Vi glæder os til at se jer :)

 

Seniorerne i Orion har vundet seniortræf!

seniortraef1

Clan Of Saiph der er de ældste spejdere i Orion har vundet dette års seniortræf, der er en weekendtur på Egemose centeret den første weekend i november.
Dette års tema var kampen om Egemosegaard og bød på fremstilling af rive, smørkærne og rammesav i træ, madlavning over bål i form af tarteletter der skulle fremstilles helt fra bunden, trækning af traktor, savning af kæmpetræ, øksekast, ringridning, skydning, fremstilling af æblemost, kommandokravl og meget meget mere.

Det hele blev sluttet af med en hyggelig fest middag lørdag aften.


Det var en rigtig sjov og udfordrende weekend og vi glæder os meget til at vi skal af sted igen næste år og forsvare vores førsteplads!

 

Senior hilsner

Clan Of Saiph

 
<< Første < Forrige 1 2 3 Næste > Sidste >>

JPAGE_CURRENT_OF_TOTAL
Banner
Blå Spejder - Det Danske Spejderkorps
 

Ledere i gruppen



Katja Lassen
Minileder
Katja er født spejder. Hele hendes familie er spejdere. Hun kom til Orion som leder i 2007. Hun er oprindelig spejder fra Fredensborg. Hun er samtidig en aktiv del af Clan of Saiph.


Lisbeth Starup
Gruppeleder
Er opvokset som Orionspejder fra hun var 6 år gammel. Hun startede som klanleder i 2002 og er i 2007 skiftet til juniorleder. Lisbeth står for udlejningen af vores hytte, Kattehale.


Claes Jæger-Hansen
Tropsleder
Claes har været leder i Orion Gruppe siden 2008. Inden han startede i Orion Gruppe har han været senior i Møn gruppe.


Kristine Bessesen
Mikroleder
Kristine har aldrig været spejder før. Hun har altid været friluftmenneske og i 2009 er hun blevet mikroleder i Orion. Pga. sit arbejde som pædagogmedhjælper har hun en del erfaring med mindre børn.


Annemette Pedersen
Minileder
Annemette savnede spejderiet og kontaktede derfor Orion efter en spejderpause på 6 år. Hun har været spejder i Århus og er blevet leder i Orion i 2008.


Signe Nielsen
Gruppeleder
Signe er startet til spejder som junior og dermed også opvokset i Orion. Har været leder i flere omgange og har derfor flere års ledererfaring. Signe har været med til at starte Clan of Saiph.


Karina Dühring
Mikroleder
Har været spejder i Orion stort set hele sit liv. Har været leder i gruppen fra 2000 i forskellige grene samtidig med hun har været klanspejder.


Mimi Munch-Jensen
Juniorleder
Mimi er startet som leder og klanspejder i Orion i 2009. Hun er tilflyttet fra 6-7. Sundby på Amager hvor hun har været spejder som lille. Pt er hun udsendt til esbjerg hvor hun er på højskole indtil jul.


Julie Regitze Kesting
Tropsleder
Julie har været pigespejder i Randers hele sit liv. Hun flyttede til København for at læse og siden har hun fundet Orion. Hun startede som leder i 2002 og kun med et enkelt "sabbatår" har hun været leder siden.


Andrea Thorn
Klanleder
Andrea har været spejder i Orion siden hun var 6 år. Hun blev valgt som klanleder i 2008 og har taget udfordringen op og forsøger at skabe lidt aktivitet på klanmøderne. Hun hjælper også til på spejder Centret Egemosen.


Kim Blum
Tropsleder
Han har været spejder i Orion i mange mange år. Kim har været leder i en menneskealder på trods af han endnu ikke er så gammel. Kim er altid klar med en lille kæk joke.


Anders Winthereik
Juniorleder
Anders har været juniorleder i Orion siden 2010, og er far til 2 af gruppens spejdere


Uffe Gade Hansen
Juniorleder
Uffe har være spejder i mange år, og er startet som juniorleder i Orion i 2011.
Joomla 1.5 Templates by JoomlaShine.com