Kære spejder & forældre
Vi holder arbejdsdag ved hytten lørdag den 30. august kl. 10:00–15:00, og vi håber meget, at I har mulighed for at komme og give en hånd med.
Det ville være rigtig dejligt, hvis I kan være der kl. 10:00, så vi kan starte med fælles brief kl. 10:00 og komme godt i gang 10:10 😊.
Tilmelding via Medlemsservice (gerne med antal), så vi kan købe frokost ind til alle.
⭐ Opgaver vi skal løse på dagen
- Opfriske og sikre Raftestativet, så det holder de næste 10 år
- Fjerne buskads omkring Kattehale (under terrassen, mod søen, mod parkeringspladsen, på og omkring septiktanken og omkring indkørslen til hytten). Hvis nogen kan tage en ekstra buskrydder med, er det en stor hjælp!!
- Rense tagrender
- Børste spindelvæv af hytten
- Male / træbeskytte vindueskarme og især havedørskarmen udvendigt
- Rengøre og afkalke baderummet
Vi glæder os til en hyggelig og produktiv dag sammen – og alle hænder, store som små, gør en forskel.
Spejderhilsen Bestyrelsen