Kære Mikrober
Vi mødes oppe ved hytten i
Kattehale, Kattehalevej 33B
Lørdag d. 30. Maj kl. 10.
Vi tager hjem søndag, når vi har spist morgenmad og ryddet op - vi satser på, at vejret er til, at vi kan snuppe en håndmad udenfor, efter fælles rengøring.
Der er mulighed for at sove indenfor, men man må også gerne tage eget telt og udstyr med, hvis man har lyst. Vi tager ikke fælles telte med denne gang.
Vi har fælles ansvar for hele turen. Giv derfor lyd på fb, hvis I planlægger at komme senere eller smutte tidligere, så vi kan planlægge programmet i fællesskab derefter.
Vi ser frem til en masse familiespejder-aktiviteter! Vi skal både lave et madprojekt ifbm. Vores fra jord til bord-tema, hvor vi skal sanke urter og forhåbentlig selv filetere fisk, som vi skal varmryge ved bålet. Måske en krible-krable aktivitet. Og for dem, der har lyst, skal vi prøve at bygge noget stort i rafter. Og så skal vi bare lege, hygge, lave bål og gå på opdagelse i skoven. Byd endelig ind med forslag til lege og aktiviteter, både før og undervejs på turen.
Tag gerne en lommelygte med, så vi eventuelt kan gå en lille tur, når mørket falder på og opleve skoven i mørket.
Prisen er 200 kr for 1 barn og 1 voksen
Prisen er 350 kr. er Familieprisen – OBS Brug den anden tilmelding.
Beløbet dækker frokost, aftensmad, morgenmad og snacks.